En tur gennem maskineriet …

Så har jeg været til for-jule-møde (= CV- og vejledningsmøde) på min A-kasse, og det forløb sådan cirka som forventet. Dog havde jeg haft en idé om, at den første del af mødet ville være nogenlunde tilforladeligt, mens den anden del ville kunne gå hen og blive noget af en pine.

Det viste sig faktisk at blive helt omvendt. Første del af mødet var alt andet end tilforladeligt, mens den anden del endte med at blive tilnærmelsesvis sjovt.

I den første del skulle der være en ‘generel orientering om pligter og muligheder’, og til dette kom der et kvindfolk ind af døren, der forsøgte at smile, så godt hun kunne. Dog tror jeg ikke smilet faldt hende helt nemt, for hendes opgave var sku alt andet end sjov.

Med kraftig betoning af ordet ‘pligter’ (og dermed kraftig nedtoning af ordet ‘muligheder’) skulle hun nemlig fortælle om alskens mærkværdige regler – og om hvordan man som ledig skal navigere i dette hav af regler for at undgå fars hammer.

Helt kort kan hendes halvanden times one man show opsummeres med ‘Du må ikke …’ og ‘Du skal …’
Og det var bestemt ikke et sjovt og underholdende show.

For ikke alene var det søvndyssende kedeligt, men det gav mig også en følelse af,  at jeg er blevet nedgraderet til at være en brik i et system, hvor jeg hellere må sørge for at makke ret og følge reglerne, for at ikke at hidkalde mig de onde magters vrede – og miste min ret til dagpenge!

Som eks-hippie, eks-punker og eks-efterskoleflipper kunne jeg fandme ikke undgå at føle mig som just another brick in the wall ;)

maskineriet som det så ud i The Wall ...

Efter en kort pause - hvor man kunne tage for sig af tynd kaffe, daggammel frugt og ægte postevand - gik den anden del af mødet i gang, og her skulle man deltage i en ‘gruppesamtale, som skulle munde ud i en jobsøgningsplan’.

Denne del af mødet havde jeg som sagt ikke store forventninger til. Men, heldigvis viste det sig, at jeg “bare” skulle være i gruppe med de tre fyre, jeg delte bord/båd med, og at disse fyre var så flinke, at vi faktisk havde det helt sjovt, mens vi lavede vores såkaldte jobsøgningsplan ;)

Så efter en pinefuld tur gennem maskineriet, endte det alligevel med, at jeg forlod mødet i rimeligt godt humør.

Tak til de tre fyre for det!

Tags: , , ,

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.