Bliver simpelthen nødt til at offentliggøre, at jeg netop har søgt et studenterjob 10 timer om ugen …
Jeg mener; det er da alt, alt for komisk!
Jeg er 37 år, er cand.it og har efterhånden også nok relevant erhvervserfaring til at være bare en smule interessant for nogle arbejdsgivere … og så søger jeg et studenterjob !?!?!?!
Hvad sker der lige for mig? Er jeg virkelig blevet så desperat, at jeg allerede efter et par måneders ledighed springer på hvad som helst?
Det korte svar er selvfølgelig nej. For jeg er faktisk ikke (rigtig) desperat (endnu).
Den lidt længere forklaring er, at jeg går og tænker seriøst over at gøre noget mere ved mine planer om at få fingre i nogle freelanceopgaver, så jeg kan få flere ting at vise frem – og få “hullet” i mit CV til at se en anelse mindre skræmmende ud ;)
Derfor har jeg også meldt mig – helt selv og ganske frivilligt – til et arrangement på min A-kasse i morgen med det sprogligt finurlige navn CAND.SELV, der som navnet antyder, er for ledige, der overvejer at starte for sig selv.
Og det er også derfor, jeg nu har sendt en ansøgning til et studiejob.
Min finte er nemlig, at jeg forslår dem, at hyre mig som fast freelancer i stedet for at ansætte den studerende, de søger – og at det ville kunne lade sig gøre, fordi jeg kan få supplerende dagpenge.
Om der bliver bid på sådan en aparte ansøgning, vil jeg nu tillade mig at sætte mere end et enkelt spørgsmålstegn ved!
Og det lykkedes mig da heller ikke ligefrem at skrive ansøgningen uden at grine i skægget i ny og næ … for det er sku da en skæg tanke, at det (i hvert fald hypotetisk set) kunne blive sådan en halvgammel kone som mig, der blev den nye student ;)
Tags: 'Supplerende dagpenge', A-kasse, Ansøgning, cand.it, CV, Freelance, Ledig
